Faktaboks

Isidor Isaac Rabi

Israel Isaac Rabi

Født
29. juli 1898
Død
11. januar 1988

Isidor Isaac Rabi. Fire store fysikere mødtes i Princeton i 1954. Siddende fra venstre: Niels Bohr, James Franck, Albert Einstein og Isidor Isaac Rabi.

.

Isidor Isaac Rabi var en amerikansk fysiker, som fik nobelprisen i 1944 for udviklingen af resonansmetoder til at undersøge atomkerners magnetiske egenskaber.

Rabi var født i den polske del af Østrig-Ungarn. Han kom til USA som etårig, og efter studieophold i Europa (blandt andet i København) blev han i 1929 ansat ved Columbia University i New York. Han udviklede i 1930'erne resonansmetoder til måling af molekylers, atomers og elementarpartiklers magnetiske egenskaber. Dette arbejde førte ikke blot til bekræftelse af den nye kvanteelektrodynamik, men var også baggrunden for vigtige opfindelser som NMR-spektroskopi, atomure og maseren. Rabi arbejdede med radar under 2. Verdenskrig og blev efter 1945 en central person i amerikansk forskningspolitik og i det tætte samarbejde mellem militæret og fysikerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig