Homi Jehangir Bhabha, 30.10.1909-24.1.1966, indisk fysiker, som i 1945 grundlagde Tata Institute of Fundamental Research i Bombay (Mumbai) og blev dettes første direktør. Formand for den indiske atomenergikommission 1948; 1954 minister for atomenergi og direktør for det indiske forskningscenter for atomenergi. Blev i 1955 præsident for den første internationale konference om atomenergiens fredelige udnyttelse og herefter tilknyttet det nyoprettede internationale atomenergiagentur i Wien. Bhabha skrev i årene 1933-54 en lang række betydningsfulde artikler om kosmisk stråling og højenergifysik.
Homi Jehangir Bhabha
Faktaboks
Homi Jehangir Bhabha
- Født
- 30. oktober 1909
- Død
- 24. januar 1966
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.