Francesco Maria Grimaldi, 2.4.1618-28.12.1663, italiensk jesuit, astronom og fysiker, der opdagede lysets diffraktion; professor ved universitetet i Bologna. Han sendte en lysstråle gennem to små huller efter hinanden og hen på en skærm. Her iagttog han, at lyspletten var større end svarende til lysets retlinjede udbredelse. Han så også, at skyggen fra en tynd stang var begrænset af farvede bånd. Grimaldi beskrev sine opdagelser i De lumine (1665).
Francesco Maria Grimaldi
Faktaboks
Francesco Maria Grimaldi
- Født
- 2. april 1618
- Død
- 28. december 1663
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.