• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ernst Mach

Oprindelige forfattere CB-P og KMPe Seneste forfatter Uffe Rasmussen

Ernst Mach.  Udateret fotografi.

Ernst Mach. Udateret fotografi.

Ernst Mach, 18.2.1838-19.2.1916, østrigsk fysiker og videnskabsfilosof, professor i matematik i Graz 1864, professor i Prag 1867 og 1895-1901 professor i de induktive videnskabers historie og teori i Wien. Mach fik betydning på tre områder: som eksperimentalfysiker, som kritiker af fysiske teorier og begreber og som videnskabsfilosof.

Hans mest berømte eksperimentelle arbejde vedrører studier af gasser vha. fotooptagelser af luftbølger, specielt korttidsoptagelser af projektilbevægelser, som viste de ledsagende chokbølger. Det førte i 1887 til en berømt afhandling om bevægelser med overlydshastigheder; derfor blev den dimensionsløse fysiske måleenhed for hastighed relativt til lydens hastighed i 1929 kaldt Mach-tallet, en størrelse, der benyttes i forbindelse med hurtige jetfly. Mach lavede også eksperimentelle undersøgelser af sanseopfattelsen (psykofysik) og ydede vigtige eksperimentelle bidrag til bekræftelse af Dopplereffekten.

Mach anerkendte ikke eksistensen af atomer og forholdt sig kritisk til den statistiske fortolkning af termodynamikken. Ligeledes kritiserede han Newtons begreber om absolut rum og tid. Kritikken var i alle disse tilfælde begrundet ved, at de benyttede begreber ikke kunne relateres til eksperimentelle observationer. Machs kritik af Newton havde stor indflydelse på Einstein, men Mach kunne ikke anerkende Einsteins relativitetsteori. Se også Machs princip.

Annonce

Videnskabshistorien var for Mach et middel til at fortolke og belyse erkendelsesteoretiske problemer i videnskabsfilosofien og aldrig kun en historisk beskrivelse. Det kommer især frem i Die Mechanik in ihrer Entwicklung historisch-kritisch dargestellt (1883) og i Die Analyse der Empfindungen (1886). Mach talte ikke om, at lovene var sande. Han mente, at begreber og teorier havde deres oprindelse i sanseerfaringen, og at videnskabsmændene derpå bestræbte sig på at gøre lovene logisk konsistente, simplere og mere elegante, samtidig med at de blev mere omfattende og praktisk anvendelige. Videnskabelige love var tankeøkonomiske sammenfatninger af observationelle sansedata.

I 1909 rettede Lenin et voldsomt angreb på Machs fænomenalisme, som blev karakteriseret som en reaktionær og subjektivistisk afvigelse fra den dialektiske materialisme. Senere blev Machs idéer opfattet som inspirerende for den logiske positivisme.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Bengt-Pedersen, Kurt Møller Pedersen: Ernst Mach i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120120