Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ernst Abbe

Oprindelig forfatter KMPe Seneste forfatter Redaktionen

Carl Zeiss. Carl Zeiss' store forskningsmikroskop blev markedsført i 1898 og rummer alle de væsentlige nyskabelser, hvormed Ernst Abbe bidrog til mikroskopets udvikling, og hvormed den teoretiske grænse for lysmikroskopets opløsningsevne blev nået. Med spejlet nederst kastes lys fra en ydre lyskilde mod kondensatoren. De fire objektiver sidder i revolverfatning. Mikroskopet kan kippes til vandret, og vha. en kraftig lyskilde kan det dannede, stærkt forstørrede billede projiceres op på en skærm; billedet fokuseres med en udtræksanordning for okularet, ganske som i et almindeligt lysbilledapparat.

Ernst Abbe, 23.1.1840-14.1.1905, tysk matematiker, fysiker og industrimand, professor ved universitetet i Jena 1870-96 og direktør for observatoriet samme sted 1877-91.

I 1866 blev han knyttet til Carl Zeiss' optiske værksted i Jena, hvor hans teoretiske viden fik banebrydende betydning for konstruktionen af nye typer mikroskoper samt for fremstillingen af nye glastyper til brug for linser.

Ernst Abbe rationaliserede arbejdet på fabrikken og indførte flere sociale goder for de ansatte.

Annonce

Efter Carl Zeiss' død i 1889 blev Abbe eneejer af fabrikken, som han overdrog til den af ham nyoprettede Carl Zeiss Stiftelse i 1891.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kurt Møller Pedersen: Ernst Abbe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=31509