Overfladespænding, egenskab ved grænseflader mellem forskellige væsker eller mellem væsker og gasser, som viser sig ved, at overfladen virker som en udspændt, elastisk membran. Overfladespænding skyldes asymmetri i de molekylære tiltrækningskræfter, der virker på et molekyle i nærheden af overfladen. Den karakteriseres ved en koefficient, der angiver det arbejde, der skal til for at forøge overfladearealet med en arealenhed. For vand ved 20 °C er koefficienten 73 mJ/m2.

En fri overflade vil pga. overfladespændingen antage den mindst mulige overflade, hvorfor små vanddråber (fx regndråber) er kugleformede. Stigningen af en væske i et kapillarrør er en af de mest iøjnefaldende virkninger af overfladespænding. Kapillarkræfter spiller en vigtig rolle i biologien samt industrielt, fx ved olieindvinding.

Overfladeaktive stoffer som sæbe og sulfo nedsætter vands overfladespænding og anvendes bl.a. i vaske- og opvaskemidler, shampooer og tandpasta samt i andre systemer som emulsioner og skum. I biologien findes lipider og proteiner, som er overfladeaktive, fx i mælk.

Kommentarer (1)

skrev Villads Claes

Jeg kunne tænke mig at se et billede af nogle molekyler som viser hvordan polaritet og molekylets organisering skaber denne spænding

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig