Kernekøling er en kølemetode, der hidtil har frembragt de laveste temperaturer. Kernekøling anvendes ved studier af stoffers fysiske egenskaber ved ultralave temperaturer. Processen udføres oftest ved hjælp af kobber, fordi ledningselektronerne i kobber er i stand til på en rimelig tid at overføre varme fra andre metaller eller fra flydende helium i kontakt med kobberet til det egentlige kølemiddel, som er kobbers atomkerner.

Faktaboks

Også kendt som

kernemagnetisk køling ved adiabatisk afmagnetisering

Kølingen foregår i flere trin. Først polariseres kernerne i et kraftigt magnetfelt, og magnetiseringsvarmen ledes bort, indtil temperaturen er under 10 mK. Derefter isoleres kobberet, og magnetfeltet fjernes, hvilket medfører, at kernernes temperatur synker til ca. 50 nK. Elektronerne vil nu afgive varme til kernerne, hvorved de selv køles til ca. 10 μK, som er kulderekorden for elektroner.

Kulderekorden for atomkerner er 0,1 nK, som er nået i 1999 i metallet rhodium ved en totrins-kernekøling.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig