Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

helicitet

Oprindelige forfattere JLPe og JOH Seneste forfatter Redaktionen

Helicitet. En klassisk partikel, der roterer om en akse parallel med sin bevægelsesretning, siges at have helicitet. Som vist på tegningen regnes heliciteten positiv eller negativ alt efter omløbsretningen. I kvantemekanikken defineres helicitet tilsvarende som projektionen af en partikels spin på dens impulsretning.

helicitet, (af eng. helicity, af gr. helix 'snoning, spiral'), fysisk egenskab ved partikler med spin. En partikel med helicitet kan sammenlignes med et projektil, der flyver af sted samtidig med, at det snurrer rundt om en akse parallel med flugtretningen. Et punkt på projektilets sideflade beskriver en skruekurve. Heliciteten regnes positiv, hvis skruen er en højreskrue. For en elementarpartikel er heliciteten værdien af partiklens spin langs flugtretningen.

For masseløse elementarpartikler, der bevæger sig med lyshastighed, er heliciteten en karakteristisk egenskab. Således kan neutrinoer kun forekomme med helicitet -1/2, og antineutrinoer med helicitet +1/2 i enheder af Plancks konstant.

Inden for optik refererer helicitet til cirkulært polariseret lys, hvor den elektriske feltvektor udfører en skruebevægelse. Også her har en højreskrue positiv helicitet, og en venstreskrue negativ helicitet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Lyng Petersen, Jes Ole Henningsen: helicitet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90146