Feltteori er en begrebsramme i fysikken til opstilling af fysiske teorier. I feltteorien påvirker fysiske fænomener kun hinanden gennem den umiddelbare nabovirkning mellem felter. Denne virkning kan så forplante sig. Feltteorien står således i modsætning til fx Newtons forestilling om en tyngdekraft, der virker øjeblikkeligt over store afstande. I Einsteins almene relativitetsteori er denne forestilling erstattet af en formulering baseret på tyngdefelter.
Feltteori har vist sig at være den perfekte begrebsramme til formulering af naturlovene på deres mest fundamentale niveau. Den første store succes for feltteori var teorien for elektriske og magnetiske felter, som blev udviklet i 1800-tallet og endeligt formuleret af den skotske fysiker James Clerk Maxwell omkring 1870. Siden 1930'erne har der været særlig interesse for at udvikle kvantefeltteorier til beskrivelse af naturkræfterne for elementarpartikler. Det førte i 1970'erne til formuleringen af standardmodellen for elementarpartikler.
Klassisk feltteori giver desuden den mest naturlige formulering af en mængde fysiske fænomener på makroskopiske skalaer. Dette gælder for eksempel fluid dynamik, beskrivelse af lydbølger i gasser, væsker eller materialer, og mere generelt beskrivelsen af elastiske materialer, der kan undergå kontinuerte deformeringer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.