Higgs-partiklen, elementarpartikel, som i 1964 blev forudsagt ud fra den såkaldte standardmodel. Ifølge denne model optræder et Higgs-felt som ophav til elementarpartiklernes masser. Anslag i Higgs-feltet viser sig som Higgs-partiklen, der især kobler til meget tunge elementarpartikler. Mens andre af de elementarpartikler, der indgår i standardmodellen, blev observeret, forblev Higgs-partiklen i mange år et postulat. Teoretiske analyser af data fra acceleratoren Large Electron Positron Collider (LEP) på CERN kombineret med antagelsen om elementarpartikler i standardmodellen førte til, at Higgs-partiklen, hvis den fandtes, måtte have en masse mellem ca. 90 og 250 GeV/c2. Andre eksperimenter udelukkede en masse mindre end 114 GeV/c2.
Faktaboks
- Etymologi
- Higgs-partiklen er opkaldt efter den britiske fysiker Peter W. Higgs, som samtidig med de belgiske fysikere François Englert og Robert Brout i 1964 postulerede partiklens eksistens. Higgs og Englert fik, efter at partiklen var observeret i 2012, nobelprisen i fysik i 2013. Brout døde i 2011, og nobelprisen uddeles ikke post mortem.
Kort tid før LEP-acceleratoren blev lukket i 2000, blev der observeret en reaktion mellem elementarpartikler, der kunne tydes som produktion af en Higgs-partikel og en Z0-partikel, hvor begge efterfølgende henfaldt til bottom- og anti-bottom-kvarker, der observeres som i alt fire snævre "sprøjt" (jets) af elementarpartikler. Denne tolkning af resultaterne førte til en masse af Higgs-partiklen på 115 GeV/c2, men resultatet var ikke statistisk sikkert.
Efter en opgradering af acceleratoren Large Hadron Collider på CERN indledtes søgningen efter Higgs-partiklen i 2010, og endelig i 2012 blev eksistensen af partiklen fastslået. Den har en masse på 125,5 GeV/c2. Det svarer til 133 gange protonens masse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.