Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mobilitet

Oprindelige forfattere ARosd, HVes og PELin Seneste forfatter Redaktionen

mobilitet, (af lat. mobilitas 'bevægelighed'), mål for, hvor let et legeme, en genstand eller en person er at flytte.

Naturvidenskaben

definerer mobiliteten som forholdet mellem den hastighed, et legeme opnår ved påvirkning af en kraft, og kraftens størrelse. For elektroner i metaller og halvledere eller ioner i gasser og væsker er mobiliteten defineret som hastigheden divideret med den elektriske feltstyrke og bestemt af udtrykket qτ/m, hvor q er ladningen, m er ladningsbærernes masse, og 1/τ den gennemsnitlige stødfrekvens.

Mobilitet på arbejdsmarkedet

betegner en persons bevægelse fra en position på arbejdsmarkedet til en anden. Der kan være tale om bevægelser til eller fra arbejdsstyrken, fx i forbindelse med afsluttet uddannelse, om bevægelser mellem beskæftigelse og arbejdsløshed, om bevægelser mellem status som lønmodtager og status som selvstændig og endelig om lønmodtageres jobskift enten inden for en virksomhed (intern mobilitet) eller mellem virksomheder (arbejdspladsmobilitet). Navnlig sidstnævnte form kan indebære skift af bopæl, erhvervsområde, fag eller social status. Mobiliteten kan være frivillig eller ufrivillig, den sidste fx efter afskedigelse eller tvungen omplacering. Oftest er frivillig mobilitet ikke kun motiveret af et ønske om højere løn. Mobiliteten er imidlertid ikke særlig godt belyst i den nuværende statistik og forskning (1998). 21% af de beskæftigede er efter et år ikke længere på samme arbejdsplads; af dem er over halvdelen beskæftiget på andre arbejdspladser, mens resten står uden arbejde (1997). Mobiliteten er højere under gode økonomiske konjunkturer, og højere blandt unge.

Annonce

Mobilitet på boligmarkedet

betegner bevægeligheden på boligmarkedet for hele eller udvalgte dele af befolkningen. Mobiliteten måles sædvanligvis ved flyttehyppigheden, dvs. hvor stor en andel af en given gruppe der flytter bopæl inden for et år.

Flytninger sker som regel i forbindelse med særlige ændringer i en persons eller en families økonomiske og sociale situation. Husstandsændringer som pardannelse, skilsmisse, børnefødsler, børn, der flytter hjemmefra, sygdom og dødsfald kan være årsag til flytning. Det samme gælder arbejdsskift og uddannelse. Indkomstfald som følge af arbejdsløshed, sygdom, pensionering og indkomst/formuestigning som følge af arbejdsskift, afsluttet uddannelse, arv mv. kan også medføre en flytning. Flytning kan endvidere være betinget af ændrede boligforhold som opsigelse fra hidtidig bolig, nedlæggelse af boligen eller stigning i boligudgiften.

I 1996 var der i alt 908.401 indenlandske flytninger i Danmark, hvilket svarede til, at 17,3% af befolkningen skiftede bopæl. Der er imidlertid stor forskel på mobiliteten mellem de forskellige aldersgrupper og boligformer. Unge mellem 15 og 24 år flytter meget. Over 40% af de 20-24-årige flytter inden for et år. Efter 24-års-alderen falder mobiliteten, således at kun 5% på 50 år og derover flytter inden for et år. Generelt er der også en noget større fraflytning fra leje- end fra ejerboliger. Således flyttede kun 11% af beboerne i ejerboliger i enfamilieshuse i 1995, mens 21% i almene boliger og 40% i de private udlejningsboliger flyttede. Disse forskelle i mobiliteten i ejer- og lejeboliger kan i vidt omfang forklares ud fra beboernes alder og familiemæssige situation.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Rosdahl, Hedvig Vestergaard, Poul Erik Lindelof: mobilitet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=126435