gnidningselektricitet

Gnidningselektricitet, den tidligst kendte form for elektricitet, idet man i oldtidens Grækenland observerede, at når man gned et stykke rav med et skind, kunne ravet bagefter tiltrække støvkorn og småpartikler. Den moderne betegnelse elektricitet stammer derfor fra det græske ord elektron, der betyder rav, ligesom betegnelsen "elektron" for den elementære elektriske ladningsbærer stammer herfra. Ved at gnide et elektrisk isolerende materiale med et skind kan man enten overføre elektroner fra skindet til isolatoren eller omvendt. Konventionelt har man betegnet den form for elektricitet, der fremkommer i en glasstang, når man gnider den med katteskind, som positiv. Siden har det vist sig, at man ved denne proces fjernede elektroner fra glasset. Elektronens ladning er herved defineret som negativ.

Gnidningen mellem opadstigende vanddråber eller hagl og den omgivende luft giver store elektriske spændinger, der kan udløses ved lyn. I det moderne samfund opstår gnidningselektricitet ofte ved gnidning af sko mod syntetiske tæpper, ved gnidning af hænder mod gelændere eller bildæk mod vejbanen. Herved kan frembringes højspændt statisk elektricitet, der i særlige tilfælde kan give anledning til eksplosionsfremkaldende elektriske udladninger.