Exciton, (1. del af eng. excit(ation) 'pirring, ansporing', 2. del sidste led i (elektr)on), kombination af en elektron og et hul i en halvleder; et hul er et sted, hvor der mangler en elektron. Når excitonen er dannet, befinder den sig i en brintlignende tilstand med lavere energi end elektronen og hullet hver for sig. Ligesom brintatomet kan befinde sig i en række af bundne tilstande, findes der også en serie af excitontilstande. Se halvledere.