GMR er en fysisk effekt, hvor små magnetiske ændringer giver anledning til kraftige ændringer i den elektriske modstand i visse magnetiske materialer.

Faktaboks

Også kendt som

gigant-magnetoresistans

Materialerne er opbygget som magnetiske multilag bestående af skiftevis et magnetisk lag, fx et tyndt lag jern, og et umagnetisk lag, fx et tyndt lag chrom. Både elektronens ladning og dens spin indgår i den kvantemekaniske beskrivelse af GMR. Effekten, der er mange gange større end den effekt, der optræder ved almindelig magnetoresistans, blev opdaget af to forskningsgrupper uafhængigt af hinanden i 1988, ledet af henholdsvis den franske fysiker Albert Fert og hans tyske fagfælle Peter Grünberg.

Forudsætningen for opnåelse af GMR er, at afstanden mellem lagene er af størrelsesordenen nanometer, og at gitterstrukturerne i de to metaller matcher hinanden. Dette opnås ved anvendelse af teknikker som molekylstråleepitaksi eller sputtering. GMR har en kolossal udbredelse som bestanddel af læsehoveder til harddiske, hvor anvendelsen har øget lagerkapaciteten enormt. A. Fert og P. Grünberg fik til deling nobelprisen i fysik i 2007.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig