Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stråling

Oprindelig forfatter ASmi Seneste forfatter Redaktionen

stråling, udbredelse af energi i form af bølger eller en strøm af partikler. Fx udstråler et varmt legeme energi i form af elektromagnetisk stråling.

Radioaktive henfald er kilde til alfa-, beta-, gamma- og røntgenstråling, se radioaktivitet; alfa- og betastråling er partikelstråling, mens gamma- og røntgenstråling er elektromagnetisk stråling med høj energi.

Ioniserende stråling er stråling med så høj energi, at den kan ionisere atomer i det stof, den passerer igennem; kilderne til strålingen kan være både naturlige og kunstige (se strålingskilder). Ioniserende strålings virkning på levende væsener studeres i strålingsbiologi; virkningen kan udnyttes til strålebehandling og strålingssterilisering. Materialer, der udsættes for ioniserende stråling, ændrer egenskaber, se strålingsbeskadigelse og strålingsteknologi.

Annonce

Mht. måling af stråling, se strålingsdetektor og strålingsmåling.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Smith: stråling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166083