Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

reaktans

Oprindelig forfatter Elbek Seneste forfatter Redaktionen

reaktans, (afledt af lat. reagere, af re- og agere 'bevæge, handle'), egenskab ved en elektrisk kreds, der indeholder såvel en kapacitans som en induktans. Reaktans måles i ohm (Ω) og er en del af kredsens impedans.

En svingningskreds er en forbindelse i serie af en resistans R, en induktans L og en kapacitans C. Drives svingningskredsen af en vekselspænding med vinkelfrekvens ω, er dens komplekse impedans R+i(Lω−1/ωC), hvor i er den imaginære enhed. Reaktansen er den imaginære del af impedansen, dvs. den størrelse, som er anført i parentesen efter i.

Reaktans er en vigtig størrelse i elektroteknikken. Fysisk bevirker reaktansen, at der inden for en svingningsperiode oplagres og afgives energi i kredsen. Desuden bestemmer reaktansen kredsens naturlige frekvens.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Elbek: reaktans i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149046