Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kapacitans

Oprindelig forfatter Elbek Seneste forfatter Redaktionen

kapacitans, evnen til at oplagre elektrisk ladning ved en påtrykt ydre spænding; egenskab ved den elektriske komponent kapacitor.

Den enkleste kapacitor er en pladekapacitor, hvor to parallelle metalplader er adskilt af et dielektrikum. Hvis den ene plade forbindes til jord, mens den anden gives en (positiv) ladning Q, samles en ladning -Q på den jordforbundne plade, og der opstår en spændingsforskel V mellem pladerne. Systemets kapacitansC er forholdet Q/V. Kapacitans måles i enheden farad (F).

Ordet kapacitans er afledt af latin capax 'som kan rumme', af capere 'fange, gribe, tage'.

En kapacitans indsat i en vekselstrømskreds bidrager til kredsens impedans. Af denne og andre grunde spiller kapacitans en stor rolle for funktionen af mange elektriske apparater.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Elbek: kapacitans i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103895