Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

impedans

Oprindelig forfatter Elbek Seneste forfatter Uffe Rasmussen

impedans, forholdet mellem spænding U og strøm I i et elektrisk kredsløb.

I et kredsløb opstår strømmen som følge af en påtrykt spænding. Indeholder kredsen kun resistanser (elektriske modstande), er der en proportionalitet mellem spændingen og strømmen, der angives ved U = RI (Ohms lov). Proportionalitetsfaktoren R er kredsens samlede resistans, som i dette tilfælde er identisk med kredsens impedans. Det gælder både, når U er konstant (jævnspænding), og når U varierer som en sinusfunktion af tiden (vekselspænding).

Indeholder kredsen ud over en resistans også komponenterne induktans og kapacitans, kan der kun løbe vekselstrøm i kredsen. Beskrivelse af en vekselstrøm kræver imidlertid kendskab til såvel strømmens størrelse som dens fasevinkel i forhold til den drivende vekselspænding. Her er det matematisk bekvemt at opfatte spændingen og strømmen som komplekse tal, idet man da kan skrive en udvidet Ohms lov som U = ZI. Den komplekse størrelse Z kaldes kredsens impedans og måles som resistans i ohm (Ω).

Annonce

Ordet impedans kommer af engelsk impedance 'hindring, modstand', af latin impedire 'hindre', af in- og afledn. af pes 'fod'.

En kreds, som indeholder en resistans R, en induktans L og en kapacitans C forbundet i serie, og som drives af en vekselspænding med vinkelfrekvensen ω, har impedansen Z = R + i(Lω − 1/ωC), idet i er den imaginære enhed.

Et udvidet impedansbegreb anvendes i forbindelse med elektromagnetiske og akustiske bølger.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Elbek: impedans i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=96662