Elektronstråler er en strøm af elektroner, der er accelereret over et spændingsfald. Elektronstråler karakteriseres ved deres kinetiske energi, der målt i elektronvolt (eV) er lig spændingsfaldet målt i volt.

Elektronstråler kan formes til parallelle stråler ved hjælp af elektriske eller magnetiske felter. Elektronstråler med energier på nogle få (10-30) keV blev tidligere brugt til billedrør til fjernsyn og computere, mens elektronstråler med større energier bruges i røntgenrør. Endnu kraftigere elektronstråler med energier på nogle MeV (1 MeV = 1 million eV) anvendes til konservering af fødevarer, hærdning af plasticmaterialer og i medicinsk strålebehandling. De kraftigste elektronstråler frembringes i synkrotroner og anvendes til at producere ekstremt intensiv ultraviolet stråling og røntgenstråling.

Elektronstråler har ifølge kvantefysikken bølgenatur, hvilket specielt udnyttes i transmissions-elektronmikroskoper.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig