Diamagnetisme er en egenskab ved stof, som bevirker, at et ydre magnetfelt svækkes. Det følger heraf, at en prøve af et diamagnetisk stof frastødes svagt i det inhomogene magnetfelt nær enden af en stangmagnet.
Alle stoffer er diamagnetiske, men diamagnetisme er en svag effekt, og skjules ofte af de stærkere effekter paramagnetisme og ferromagnetisme.
Diamagnetismen kan forklares ved, at et ydre magnetfelt påvirker de kredsstrømme af elektroner, som forekommer i alle atomer. Da atomet er et kvantesystem, er diamagnetisme som anden magnetisme et kvantefænomen, hvis beskrivelse er kompliceret. Forenklet kan man sige, at det ydre magnetfelt inducerer en ekstra elektrisk kredsstrøm i hvert atom. Disse strømme giver atomet et tilsvarende ekstra magnetisk dipolmoment. Tilsammen skaber dipolerne et magnetfelt, rettet modsat det påtrykte ydre felt, som følgelig svækkes.
Reduktionen af det ydre felt udtrykkes ved den diamagnetiske susceptibilitet, som typisk er et tal af størrelsesordenen -10-5. Det materiale der har den højeste susceptibilitet ved stuetemperatur, er en type grafit kaldet pyrolytisk grafit, der har en susceptibilitet på -4*10-4.
Den højeste susceptibilitet overhovedet findes i superledere, der har en susceptibilitet på -1, dvs. at en superleder fuldstændigt modstår at et ydre magnetfelt trænger ind sit indre.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.