Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ampères lov

Oprindelig forfatter Elbek Seneste forfatter Redaktionen

Ampères lov, i elektromagnetismen en lov, der beskriver relationen mellem magnetisk feltstyrke og størrelsen af den elektriske strøm, som frembringer feltet. Loven har stor praktisk og teoretisk betydning ved beregning af magnetfelter. Ampères lov bygger på undersøgelser udført af A.M. Ampère i 1824, men blev først formuleret af J.C. Maxwell i 1856 og blev yderligere generaliseret af ham i 1862 til at omfatte magnetfelter fra tidsvarierende elektriske felter; er i denne form en af Maxwell-ligningerne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Elbek: Ampères lov i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37171