synkrocyklotron

Synkrocyklotron, (1. led sammensætningsform af synkron 'samtidig', af gr. syn- og chronos 'tid', 2. led se cyklotron), cirkulær accelerator til at frembringe ioner med relativistiske hastigheder. I den klassiske cyklotron er partiklernes omløbstid uafhængig af deres energi, men den relativistiske masseforøgelse bevirker, at de efterhånden vil bevæge sig på en cirkelbane med større radius end den, der klassisk svarer til deres energi. Derfor tager et omløb længere tid, og de kommer ud af takt med accelerationsspændingen og kan ikke accelereres yderligere. Et middel til at komme ud over denne begrænsning, som er ca. 20 MeV for protoner, er at accelerere ionerne i bundter. For hvert bundt varieres accelerationsspændingens frekvens synkront med masseforøgelsen. Man kan med dette princip accelerere protoner op til ca. 800 MeV. Ved endnu højere energier bliver maskinen for tung og kostbar, idet afbøjningsmagneten skal dække hele området fra de mindste radier ved lave energier til de største. Man må så bruge andre principper som fx i synkrotronen.

Beslægtede med synkrocyklotronen er såkaldte sektorfokuserende, isokrone cyklotroner, hvor partiklernes bane stadig er en spiral, men hvor magneten er delt op i sektorer, der dækker en større del af banen ved de højeste energier.