Proton-synkrotron, accelerator til at accelerere protoner til meget høje energier. Protonerne accelereres i mikrobølgekaviteter og styres rundt i en cirkulær bane af elektromagneter. For at fastholde protonerne i deres bane må det styrende magnetfelt forøges i takt med energien, heraf navnet "synkrotron". Maskinen accelererer et bundt af protoner ad gangen, og strålen bliver således pulseret. Alle moderne, ringformede højenergiacceleratorer som fx LEP og LHC på CERN er af denne type. Se også synkrotron.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.