ISOLDE er et projekt ved det europæiske kerneforskningscenter CERN i Schweiz. Danske fysikere var blandt initiativtagerne til det første ISOLDE-anlæg midt i 1960'erne og har siden været meget aktive i udnyttelsen af faciliteten.

Faktaboks

Etymologi

Navnet er en forkortelse for engelsk Isotope on Line Detector.

ISOLDE-projektet udnytter en stor opvarmet blok af tantal, der bombarderes med en intens stråle af 1 GeV-protoner. Ved beskydningen skabes en meget stor mængde af ustabile (radioaktive) isotoper. Disse fordamper ud af den bestrålede blok, ioniseres selektivt for bestemte grundstoffer og accelereres i en isotop-separator, hvorved der skabes stråler af de enkelte isotoper.

Hele processen foregår så hurtigt, at atomkerner med levetider ned til nogle få millisekunder kan studeres. Strålerne benyttes til atom-, faststof- og kernefysiske undersøgelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig