Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ferroelektricitet

Oprindelig forfatter Elbek Seneste forfatter Redaktionen

ferroelektricitet, (1. led af lat. ferrum 'jern'), egenskab ved visse krystallinske dielektrika, fx bariumtitanat, BaTiO3, som har et permanent elektrisk dipolmoment, se dipol og dielektrika. Ferroelektricitet skyldes, at disse stoffers krystaller har enhedsceller, hvor positiv og negativ ladning indbyrdes er forskudt en smule.

Inden for stoffets såkaldte domæner kan dipolmomenterne ensrettes spontant eller af et ydre elektrisk felt. Dette minder om forholdene for de magnetiske dipolmomenter i en ferromagnet; heraf betegnelsen ferroelektricitet.

En ferroelektrisk krystal vil have positiv bunden ladning på én side, negativ på den modsatte. Polarisationens retning, og dermed ladningernes fortegn, kan vendes med et modsat rettet ydre felt, men retningsændringen følger ikke helt feltet, idet processen udviser hysterese.

Annonce

Alle krystaller i en ferroelektrisk tilstand er også piezoelektriske, dvs. polarisationen ændres ved mekanisk tryk. Ferroelektriske krystaller anvendes derfor hyppigt som signalgivere (sensorer) ved sammenkobling af mekaniske og elektriske systemer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Elbek: ferroelektricitet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75323