Adhæsion, (af lat. adhaesio, af ad-haerere 'hænge ved, holde fast i'), sammenhængskraften mellem to forskellige legemer, der berører hinanden, fx en regndråbe og en rude. Adhæsion skyldes kræfter mellem de yderste lag af legemernes molekyler.