Multiplet, (eng., af multiple 'mangfoldig' og (doubl)et 'dublet'), gruppe af tætliggende energiniveauer i atomer eller molekyler karakteriserede ved at have samme værdier for impulsmoment L og det totale spinkvantetal S, men forskellige værdier for det totale impulsmoment J. Antallet af energiniveauer i en multiplet er 2S+1 for L større end S, ellers 2L+1. En multiplet benævnes singlet, dublet, triplet osv. for hhv. S = 0, 1/2, 1, osv., også selvom L er mindre end S. Se atom og heliumatomet.