Atomspektrum, lys, udsendt af atomer og sorteret efter bølgelængde; fastlægges ved hjælp af spektralanalyse og atomspektroskopi.

Atomspektre klassificeres normalt efter dels grundstof, dels atomets ionisering. Jern har således 26 atomspektre svarende til neutralt jern med 26 elektroner bundet til atomkernen, som har en ladning på +26∙e; enkeltladet jern med 25 elektroner osv. ned til jern med blot én elektron (brintlignende jern).

Atomspektre består af adskilte (diskrete) linjer, der stammer fra overgange mellem anslåede tilstande i atomet, og spektret identificerer entydigt ethvert grundstof i det periodiske system. For store hovedkvantetal består atomspektre af lange regulære Rydbergserier (se Rydbergatom) svarende til Lyman- og Balmerserierne i hydrogenatomet (brintatomet), der har et én-elektron spektrum. Alkalimetallerne, med én elektron uden for lukkede skaller, og atomer, hvor alle elektroner på nær én er fjernet, har ligeledes et atomspektrum, der svarer til brints. Overgange mellem elektroner i indre skaller resulterer også i simple brintlignende spektre. For valenselektroner med små elektronkvantetal er atomspektrene derimod komplekse og afspejler, at elektronerne vekselvirker indbyrdes (Coulomb- og spin-bane-kobling). De mest komplekse spektre findes i de sjældne jordarter og actiniderne, hvor tæt på 1 mio. linjer er eksperimentelt observeret for hvert grundstof, men kun få hundrede klassificeret.

Atomer kan også udsende elektroner, se Augereffekt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig