Breit-Wigner-formlen, (fremsat af G. Breit og E.P. Wigner i 1936), kvantefysisk udtryk for det målte tværsnit σ (sandsynligheden for reaktion) i en kollision mellem to partikler, fx en neutron og en atomkerne. Tværsnittet afhænger resonans-agtigt af kollisionsenergien, og resonansens bredde Γ er knyttet til levetiden T af den tilhørende kvantetilstand gennem relationen Γ∙T = ℏ.