Born-approksimation, (efter Max Born), tilnærmelsesmetode til behandling af spredningsproblemer i kvantemekanikken. Sendes partikler gennem et kraftfelt, spredes (afbøjes) de. For atomare partikler som fx protoner eller elektroner må beregningen af spredningsmønstret ofte baseres på kvantemekanikken, der ikke tillader en banebeskrivelse, men i stedet anvender bølgefunktionen, der er løsning til Schrödingerligningen. Born-approksimationen tilnærmer — ved tilstrækkelig svag vekselvirkning mellem partikel og felt — den spredte del af bølgefunktionen med en lineær funktion af vekselvirkningen.