Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tværsnit

Oprindelig forfatter OWD Seneste forfatter Redaktionen

tværsnit, inden for fysik et areal, der bestemmer sandsynligheden for, at en proces finder sted ved kollision mellem fx partikler, atomkerner, atomer eller molekyler. Ofte kan en kollision føre til flere forskellige processer. Man definerer derfor separate tværsnit for de enkelte procestyper, fx spredningstværsnit, absorptionstværsnit og reaktionstværsnit. Summen af samtlige tværsnit betegnes det totale tværsnit. Tværsnit, der vedrører elementarpartikler eller atomkerner måles i enheden barn (1 barn = 10-28 m2).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich: tværsnit i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175490