Ovn (Industriovne - Sintringsovne), Såvel i metallurgisk som i keramisk industri fremstilles mange produkter ved sintring. Fælles er, at de formgivne emner i rå ("grøn") tilstand placeres i ovnen for at sintre til holdbare færdigvarer under en langvarig opvarmning. Ovnene opvarmes elektrisk eller med gas, og emnerne anbringes på vogne eller bånd, der føres gennem en tunnelovn, eller placeres i en stationær kammerovn. Typiske produkter er teglsten, mursten, porcelæn, messing og rustfrit stål.