Kedel (Dampgenerator), Til produktion af damp kan også anvendes en forholdsvis kompakt og fuldautomatisk dampkedel med et begrænset vandindhold og et lille damprum. Dampgeneratorer er især kendetegnet ved at optage beskeden plads og ved at have en meget kort opstarttid fra kold tilstand. For nogle typer er opstarttiden kun få minutter, mens den for kanalrøgrørskedler og store vandrørskedler kan være fra få timer til et døgn ved kold opstart.

Dampgeneratorer leveres til fyring med olie og gas, men ikke til faste brændsler. Se også dampkedel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig