Torsten Källe, 1893-1975, svensk civilingeniør, opfinder og industrimand. Källe er kendt for opfindelsen i 1941 af Källegeneratoren, et gengasaggregat (generatorgas) til personbiler, som fik stor betydning under 2. Verdenskrig. I 1921 grundlagde han firmaet Källe-regulatorer i Säffle, et finmekanisk værksted, som fremstillede regulatorer og kontrolinstrumenter til specielt papir- og celluloseindustrien.