Kølevand, anvendes i kraftværker, i køleanlæg samt ved de fleste industrielle processer, hvor der forekommer et overskud af varme, som skal afgives til omgivelserne. For temperaturer op til ca. 80 °C er vand (kølevand) så absolut det bedst egnede medium til at overføre varmen, men da vand er en sparsom resurse, er den omgivende luft i de fleste tilfælde den endelige modtager af varmen. En undtagelse er havvand, som benyttes til køling på alle danske kraftværker, som bl.a. af denne grund er placeret nær dybt vand. Køling i kraftvarmeværker sker med returløbet af fjernvarmevand. I alle andre tilfælde må kølevandet recirkuleres efter tilbagekøling i et køletårn.

Kølevandsudledning

fra kraftværker og industrier kan medføre "temperaturforurening" af vandområder, ved at vandtemperaturen hæves. Dette kan føre til ændringer i dyre- og planteliv omkring udledningen. For at undgå for store påvirkninger stilles der krav til den maksimale temperatur i det udledte kølevand, i Danmark ofte 30 °C.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig