Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ovn (Industriovne - Smelteovne)

Oprindelig forfatter VFB Seneste forfatter Redaktionen

Roterovnen til cementfremstilling hører til industriens største anlæg. Ovnen arbejder efter modstrømsprincippet, idet det rå cementslam glider ned gennem den skråtliggende ovn, samtidig med at varm forbrændingsgas blæses ind fra den modsatte ende. En produktion på hen ved 10.000 t cement pr. døgn er ikke usædvanlig.

Glasovnen er en stationær, gasfyret kummeovn, hvori glasmassen smeltes i den ene ende, homogeniseres, idet den flyder gennem ovnen, og tappes i den modsatte ende til videre forarbejdning. Ved glasuldsfabrikation fremstilles en speciel glassmelte, der egner sig til at passere en platindyse med talrige, fine huller.

I højovnen reduceres jernmalm vha. koks, som tilsættes foroven, samtidig med at forvarmet luft blæses ind forneden. Der kan produceres indtil 10.000 t råjern pr. døgn i de største ovne. Råjernet raffineres i friskningsovne, der dels er af konvertertype som Bessemer- og Thomasovne (se Bessemer-proces og Thomas-proces), dels er af flammeovnstype som Siemens-Martin-ovne (se Siemens-Martin-proces). Flammeovnene kan nedsmelte skrot og derved genbruge de stedse stigende mængder af jernholdigt affald.

Annonce

Efter 1950 er de tre nævnte ovntyper efterhånden afløst af to nye: L.D.-ovnen (se L.D.-processen), som er en kipbar beholder, der chargeres med flydende råjern og på en time kan levere 250 t flydende stål, og den elektriske lysbueovn i form af en tipbar beholder, som chargeres med skrot. Det Danske Stålvalseværk har to lysbueovne, der hver kan fremstille ca. 100 t stål i timen. L.D.-ovne og lysbueovne står i dag (1999) for 95% af verdens stålproduktion.

Den elektrisk opvarmede induktionsovn egner sig især til fremstilling af jern og metal i mindre portioner. Ovnen kan kapsles ind og arbejde i vakuum. Kupolovnen er en skaktovn, hvori råjern og skrot omsmeltes til støbejern. Aluminiumovnen består af mange elektrolyseceller, hvori smeltet bauxit reduceres til smeltet aluminium. Den enkelte celle har en begrænset produktion, men kobles mange sammen, kan et anlæg fremstille hen ved 200 t aluminium pr. døgn.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Fabritius Buchwald: ovn (Industriovne - Smelteovne) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137273