Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fjernvarme

Oprindelige forfattere HCM og OWD Seneste forfatter Redaktionen

Fjernvarme. Den kombinerede produktion af elektricitet og varme (også kaldet kraftvarme) indgår som en væsentlig energikilde i mange fjernvarmesystemer. I Danmark er mange sådanne systemer etableret med varmt vand som transportmedium. Temperaturen når maksimalt op på 120 °C. Billedet viser frem- og returløbsrør fra Svanemølleværket i København under konstruktion.

Fjernvarme. Den kombinerede produktion af elektricitet og varme (også kaldet kraftvarme) indgår som en væsentlig energikilde i mange fjernvarmesystemer. I Danmark er mange sådanne systemer etableret med varmt vand som transportmedium. Temperaturen når maksimalt op på 120 °C. Billedet viser frem- og returløbsrør fra Svanemølleværket i København under konstruktion.

fjernvarme, distribution af varme gennem rør til to eller flere ejendomme med forskellige ejere. Fjernvarme er en gammel teknologi, hvis anvendelse er blevet mere aktuel på grund af energikriserne i 1970'erne, problemer med deponering af dagrenovation og CO2-problematikken. Ved hjælp af fjernvarmeteknologien kan man således reducere varmeproduktionens afhængighed af fossile brændsler og løse problemer i forbindelse med affaldshåndtering, byplanlægning og forurening.

En beskrivelse af fjernvarmeteknologien baserer sig på fjernvarmesystemets tre hoveddele: produktion, distribution og husinstallationer.

I produktionsanlæggene produceres varmen i form af varmt vand eller damp. Mange anlæg er såkaldte kraftvarmeanlæg, der producerer både elektricitet og varme. Ved den samtidige produktion øges udnyttelsen af brændslerne betragteligt, hvorved man både sparer brændsel og formindsker de miljømæssige påvirkninger af omgivelserne. Andre fjernvarmeanlæg udnytter varmen fra forbrænding af dagrenovation eller fra industrielle processer med overskudsvarme.

Annonce

Fra produktionsanlæggene pumpes det varme vand eller dampen ud i distributionssystemet. Det er opbygget af isolerede rør, hvorved varmetabet begrænses. Danske virksomheder har gennem en årrække markeret sig stærkt som producenter af præisolerede rør. Det er fabriksfremstillede stålrør isoleret med skum og beskyttet af en kappe, der som hovedregel er fremstillet af plast. Der anvendes i almindelighed to rør: et til fremløb og et til returløb. I fremløbet fra produktionsanlægget til de bygninger, der skal opvarmes, er temperaturen af det varme vand normalt 70-120 °C. Det afkølede vand i returløbet er normalt 40-65 °C. Rørene er som regel gravet ned i jorden. Enkelte steder i verden, fx i Island, hvor man udnytter geotermisk energi til fjernvarme, benyttes kun fremløbsrør; efter varmeafgivelsen ledes vandet til havet.

Husinstallationer dimensioneres og udføres i forhold til bygningens behov for rumvarme og varmt brugsvand. Hovedbestanddelene i en husinstallation er varmeveksler, varmemåler, trykstyringsventiler og andre reguleringsventiler.

I Danmark anvendes både direkte og indirekte systemer. Fælles for dem er, at det varme brugsvand opvarmes via en varmtvandsbeholder eller varmeveksler, således at man ikke risikerer at blande fjernvarmevand med brugsvand. I de direkte systemer løber det opvarmede vand fra produktionsanlæggene og distributionssystemet direkte i forbrugerens radiatorer, mens det i de indirekte systemer løber gennem en varmeveksler, hvor varmen afgives til husets eget varmtvandssystem, som da må forsynes med cirkulationspumpe.

Fjernvarmens historie

Fjernvarme er kendt langt tilbage i historien. Romerske legionærer i Britannien udnyttede geotermisk varmt vand cirkuleret gennem render for at opvarme bygninger og bade, og i Chaudes-Aigues Cantal i Frankrig blev varmt vand hundreder af år senere cirkuleret gennem trærør, som stadig anvendes.

Det første kommercielle fjernvarmesystem, som var baseret på damp, blev etableret i USA i 1877. Derefter skete en hurtig udvikling, og omkring århundredskiftet fandtes der ca. 500 fjernvarmesystemer i USA, hvorigennem der blev leveret damp på kommercielle vilkår. I Europa blev det første egentlige fjernvarmesystem etableret i 1893 i Hamburg, mens det første danske anlæg blev idriftsat i september 1903 i Frederiksberg Kommune. Varmen blev produceret i et affaldsforbrændingsanlæg, og forsyningen gik bl.a. til Frederiksberg Hospital og en række kommunalt ejede bygninger. De første anlæg var i reglen offentligt ejede og forsynede alene en række tætliggende offentlige bygninger.

Efter 2. Verdenskrig gik udviklingen i USA og Europa i forskellige retninger både med hensyn til omfang og teknik. I USA gik fjernvarmeudnyttelsen tilbage, bl.a. på grund af, at der var overflod af olie, naturgas og billig elektricitet. Samtidig holdt man fast ved den oprindelige dampteknik, der begrænser mulighederne for at overføre varme over større afstande. I 1996 var der kun 50 anlæg tilbage, men siden er antallet steget igen (ca. 130 i 2006). I Europa og specielt i Danmark, Sverige og Finland, hvor de fleste fossile brændsler tidligere skulle importeres, foregik derimod en betragtelig udbygning med fjernvarme. Her gik man med få undtagelser bort fra dampsystemer og over til varmtvandssystemer.

Situationen i Danmark er speciel derved, at der foruden kommunale forsyningsselskaber er etableret et betydeligt antal private selskaber på andelsbasis, hvoraf mange kun forsyner et mindre område. Der var i 2004 ca. 450 fjernvarmeselskaber i Danmark; de fleste af disse er organiseret i foreningen Dansk Fjernvarme.

Varmeplanlægning

Oliekriserne i 1970'erne medførte lovgivning om en omfattende varmeplanlægning i Danmark. Formålet var dels at fremme de kollektive rørførte opvarmningsformer med naturgas, fjernvarme og herunder især kraftvarme, dels at foretage en geografisk afgrænsning mellem områder, der mest fordelagtigt kunne udlægges til enten naturgas- eller fjernvarmeforsyning. Det har resulteret i etablering af store integrerede fjernvarmesystemer i bl.a. Hovedstadsområdet, Århus og Trekantsområdet (Kolding, Fredericia, Middelfart og Vejle) og i bygning af mere end 200 decentrale kraftvarmeanlæg af vidt forskellig størrelse. Ved optimering af produktionen og en forøget udnyttelse af indenlandske brændsler, herunder særlig biobrændsler som halm og træflis, er det målet at formindske afbrænding af fossile brændsler yderligere og derved bidrage til en reduktion af udsendelse af forurenende gasser, herunder CO2.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H.C. Mortensen, Ove W. Dietrich: fjernvarme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76613