Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lavtemperaturteknik

Oprindelig forfatter PW-S Seneste forfatter Redaktionen

Lavtemperaturteknik. I det simple Linde-anlæg er fordråbningen baseret alene på den afkøling af højtryksgassen, som sker i Joule-Thomson-ventilen. Da dette kræver nedkøling næsten til fordråbningstemperaturen, kan kun en lille del af gassen fordråbes, idet resten må bruges til forkøling. I Claude-anlægget udnyttes det større temperaturfald, der kan opnås i en ekspansionsmaskine, til at nedsætte trykket på højtrykssiden. Den lave temperatur giver imidlertid problemer med smøring og tætning af maskinen. Disse problemer undgås i Heylandt-anlægget, hvor sluttrykket i ekspansionsmaskinen ikke er atmosfæretrykket, men et mellemtryk. Da sluttemperaturen bliver tilsvarende højere, må denne del af gasstrømmen benyttes til forkøling i den første varmeveksler. Fordråbning i Joule-Thomson-ventilen kræver derfor, som ved den simple Linde-proces, et tryk på ca. 200 atm., men udbyttet er langt højere.

Lavtemperaturteknik. I det simple Linde-anlæg er fordråbningen baseret alene på den afkøling af højtryksgassen, som sker i Joule-Thomson-ventilen. Da dette kræver nedkøling næsten til fordråbningstemperaturen, kan kun en lille del af gassen fordråbes, idet resten må bruges til forkøling. I Claude-anlægget udnyttes det større temperaturfald, der kan opnås i en ekspansionsmaskine, til at nedsætte trykket på højtrykssiden. Den lave temperatur giver imidlertid problemer med smøring og tætning af maskinen. Disse problemer undgås i Heylandt-anlægget, hvor sluttrykket i ekspansionsmaskinen ikke er atmosfæretrykket, men et mellemtryk. Da sluttemperaturen bliver tilsvarende højere, må denne del af gasstrømmen benyttes til forkøling i den første varmeveksler. Fordråbning i Joule-Thomson-ventilen kræver derfor, som ved den simple Linde-proces, et tryk på ca. 200 atm., men udbyttet er langt højere.

lavtemperaturteknik, kryoteknik, den del af køleteknikken, der beskæftiger sig med de laveste temperaturer. Grænsen mellem sædvanlig køleteknik og lavtemperaturteknik sættes ofte ved 150 K svarende til −123 °C. De væsentligste anvendelsesområder for lavtemperaturteknik er fremstilling af flydende luftarter, især oxygen, nitrogen og argon til industrielt brug samt hydrogen til ammoniakfremstilling og til brug som raketbrændstof; endvidere fordråbning i forbindelse med sæsonlagring og transport af naturgas samt separation og fordråbning af ethylen, der danner udgangspunkt for fremstilling af en lang række organiske stoffer. Herudover benyttes teknikken i forbindelse med lavtemperaturfysik samt til at køle partikelacceleratorers boblekamre og superledende magneter (se superledning).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peder Worsøe-Schmidt: lavtemperaturteknik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115228