Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Darrieus-mølle

Oprindelig forfatter CJC Seneste forfatter Redaktionen

Darrieus-mølle med de karakteristiske piskeris-formede rotorer, der drejer om en lodret aksel. Darrieus-møller er bygget med rotordiametre på 5-100 m. Den viste mølle er opstillet ved Vallekilde på Vestsjælland og har en rotordiameter på 10 m.

Darrieus-mølle med de karakteristiske piskeris-formede rotorer, der drejer om en lodret aksel. Darrieus-møller er bygget med rotordiametre på 5-100 m. Den viste mølle er opstillet ved Vallekilde på Vestsjælland og har en rotordiameter på 10 m.

/@api/deki/files/6429/=ud_a_294409.mp3?revision=2

Darrieus-mølle, Darrieus-turbine, vindmølle med lodret aksel, opfundet af George Darrieus (1888-1979) i 1925, men et tilsvarende princip er kendt fra Kina omkring 2000 f.Kr. Møllen har to eller tre blade bøjet i en karakteristisk "piskeris"-facon. I modsætning til vindmøller med vandret aksel skal Darrieus-møllen ikke krøjes op mod vinden, idet dens funktion er uafhængig af vindretningen. Mølletypen har den fordel, at alt tungt materiel som gear og generator placeres på jorden, men den ulempe, at den ikke er selvstartende og må igangsættes med en motor. Effektiviteten er ca. 10% mindre end for vandret-akslede møller med samme "bestrøgne" areal. Darrieus-møller har hidtil kun fundet begrænset udbredelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Jørgen Christensen: Darrieus-mølle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61846