Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark - energiforsyning

Oprindelige forfattere OWD og PEMor Seneste forfatter Redaktionen

Før den første oliekrise i 1973/74 var Danmark næsten totalt afhængigt af importeret olie, hvoraf størsteparten kom fra Mellemøsten. Sårbarheden over for forsyningssvigt førte til udarbejdelse af energiplaner med det sigte at sprede energiforbruget over flere brændsler (flerstrenget energiforsyningssystem), at planlægge en forøgelse af kollektiv varmeforsyning baseret på kraftvarme og indførelse af et naturgasnet (varmeplanlægning), at intensivere efterforskning og udvinding af kulbrinteresurser fra Nordsøen, at øge indsatsen for energibesparelser og endelig at intensivere forskning i og udnyttelse af vedvarende energikilder.

Med en energipolitik efter disse retningslinjer er Danmarks energisituation 40 år senere afgørende ændret: Energiforbruget per enhed af bruttonationalproduktet er faldet med 40 %, og Danmark bruger i dag en bred vifte af brændsler. Danmark blev i 1997 for første gang i nyere tid selvforsynende med energi. En stigende produktion fra olie- og gasfelterne i Nordsøen sammenholdt med et stagnerende forbrug har i en årrække betydet, at selvforsyningsgraden voksede til 156 % i 2004 mod 52 % i 1990 og 5% i 1980. Siden er produktionen af både olie og gas faldet, så selvforsyningsgraden i 2012 var 102 %.

Danmarks energireserver (2012)
kul [Mtce]olie [Mtoe]naturgas [Mtoe]uran [kt]
udvindbare reserver01609060
Danmarks årsproduktion 2012010,25,20
Danmarks årsforbrug 20123,67,73,50
Mtce: megaton kul-ækvivalenter; Mtoe: megaton olie-ækvivalenter.

Energiforsyningssystemet

i Danmark er opbygget med en grundstamme bestående af tre typer net: elnettet, fjernvarmenettene og naturgasnettet.

Annonce

Elnettet er landsdækkende og forbundet med elnettene i vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland (se elektrisk energioverføring). Omkring halvdelen af elproduktionen finder sted på centrale dampkraftværker, som fyres med kul, naturgas eller biobrændsler; næsten alle af disse værker producerer tillige fjernvarme (kraftvarme). Den resterende halvdel af elproduktionen (2012) kommer fra vindmøller (36 %) og fra mindre, decentrale kraftvarmeværker fyret med naturgas, affald eller halm (11 %).

Fjernvarmenettene udgør ikke et sammenhængende system, men er opbygget i og omkring byområder. Alle store og mellemstore byer har fjernvarmenet, bl.a. som resultat af den omfattende varmeplanlægning, der gennemførtes i 1980'erne. I 2012 leveredes 73 % af fjernvarmen fra kraftvarmeværker. I takt med introduktionen af kraftvarme har den traditionelt producerede fjernvarme (normalt baseret på olie) fået aftagende betydning; dog produceres stadig en ganske betydelig mængde fjernvarme på affaldsforbrændingsanlæg uden elproduktion.

Opbygningen af Naturgasnettet blev besluttet af Folketinget i 1979, og den første gas leveredes fra Tyskland i 1982, endnu inden søledningen fra felterne i Nordsøen til den jyske vestkyst var etableret; den første "danske" naturgas blev leveret i 1984. Naturgasnettet dækker geografisk en stor del af Danmark: Transmissionsledningen går fra Nordsøen over Bælterne til Københavnsområdet, hvorfra den videreføres til Sverige, og fra Nordjylland til den tyske grænse, hvor den er forbundet til det tyske gasnet. I Nordjylland har transmissionsledningen forbindelse til et større naturgaslager ved Lille Thorup. Også ved Stenlille på Sjælland er der etableret et naturgaslager i undergrunden. Naturgassen fordeles fra transmissionsledningen til distributionsnet, hvor gastrykket gradvis nedsættes frem mod forbrugsstederne.

Anvendelsen af brændsler

De kollektive forsyningsnet for fjernvarme og naturgas dækkede i 2012 77 % af landets opvarmningsbehov, heraf fjernvarme 62 % og naturgas 15 %. Den resterende del af opvarmningsbehovet dækkedes af oliefyr (13 %) samt varmepumper,elvarme og brændefyr (10 %).

I 2012 udgjorde oliens andel af det danske bruttoenergiforbrug 37 %, kuls andel var 14 %, naturgassens andel 19 %, og vedvarende energi og affaldsforbrænding dækkede 26 % (den resterende del dækkedes af importeret el).

Anvendelsen af olie fordelte sig i 2012 med 74 % til transport, 15 % til industrien og 7 % til opvarmning (resterende 4 % anvendt til ikke-energiformål). De danske reserver af råolie i Nordsøen er pr. ultimo 2011 opgjort til 181 mio. m3 (160 Mtoe) svarende til 14 års råolieproduktion på 2011-niveau. Vurderinger af nye efterforskninger og forbedrede udvindingsmetoder indikerer dog gode muligheder for dansk selvforsyning med olie til efter 2025.

Kul importeres fra mange egne af verden, bl.a. Australien, Sydafrika, Colombia, Canada, USA, Rusland og Polen. På trods af sin lidenhed er Danmark en af de betydelige kulimportører i verden, og ved at sprede indkøbene på mange eksportørlande opnås en høj grad af forsyningssikkerhed og mulighed for løbende at vælge de økonomisk mest fordelagtige leverandører. Kul anvendes for størstedelens vedkommende i kraftværkerne; en mindre del anvendes i industrien.

Naturgas har siden etableringen af naturgasnettet i midten af 1980'erne erstattet såvel olie som kul til en række formål, herunder el-, kraftvarme- og fjernvarmeproduktion, individuel boligopvarmning samt i industrien. En del af gassen fra Nordsøen eksporteres til Sverige, Tyskland og Holland; i 2012 eksporteredes således 51 % af den danske gasproduktion. De danske reserver af naturgas er ultimo 2011 opgjort til 95 mia. Nm3 (90 Mtoe), svarende til ca. 15 års naturgasproduktion med en aktivitet på 2011-niveau.

Anvendelsen af vedvarende energi, herunder affaldsforbrænding, er steget markant det seneste tiår. Det gælder i særdeleshed udnyttelsen af vindkraft, hvor både elværkerne og private har foretaget en omfattende udbygning. I 2012 blev 30 % af det danske elforbrug således produceret på vindkraft, og vindmøllekapaciteten udgjorde 35 % af den samlede elkapacitet. Samlet androg vedvarende energis bidrag til den danske energiforsyning 24 % i 2012.

Brændselsomlægningen fra kul til naturgas, øget anvendelse af vedvarende energi og højere effektivitet i energiforsyningssystemet har resulteret i en reduktion af udsendelse af drivhusgassen CO2. Ifølge Kyotoprotokollens krav om reduktion af udslippet af drivhusgasser skal Danmark reducere udslippet med 21 % i perioden 2008-12 i forhold til udslippet i 1990. For CO2s vedkommende har energisystemet i 2011 opnået en reduktion på 19 %.

Læs også om global energiforsyning eller om energiforsyning generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich, Poul Erik Morthorst: Danmark - energiforsyning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70753