Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

postgiro

Oprindelig forfatter Bi Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/23305/=ud_a_92130.mp3?revision=1

postgiro, system til betalingsformidling, indført i det danske postvæsen i 1920. Postgiroens bærende princip er gebyrfri overførsel af pengebeløb fra en postgirokonto til en anden; i begyndelsen af 1990'erne indførtes dog gebyrer. Lignende systemer blev anvendt allerede i oldtiden: Egypterne deponerede korn i statens lagre, og deres indbyrdes afregninger blev kun bogført; kornet, der svarer til nutidens kapitalindskud, blev ikke rørt. I Europa oprettedes de første girobanker i middelalderen; de blev hovedsagelig benyttet af storkøbmænd.

Ordet giro kommer af italiensk giro 'drejning, omløb', af græsk gyros 'kreds'.

I 1991 blev den statsejede virksomhed Postgiro privatiseret og samtidig omdannet til også at drive bankvirksomhed under navnet GiroBank A/S. Se også posthus.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lis Birkedal: postgiro i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144483