Kurerpost, kurerservice, benyttes til at befordre diplomatisk post. Posten følges under befordringen af en person (en kurer). Siden 1970'erne betegner kurerpost desuden en særlig hurtig forsendelsesform, der udbydes af postvæsener og andre virksomheder, herunder multinationale virksomheder. De benævnes også ekspresforsendelser (Express Courier, Express Mail). Forsendelsen afhentes hos afsenderen og udleveres til modtageren mod kvittering. Forsendelsen vil normalt blive registreret undervejs i forbindelse med sortering, ind- og udlæsning af transporter samt ved afhentning og udlevering. Afsenderen kan således få oplyst, hvor en forsendelse befinder sig under transporten, eller hvornår den er udleveret til modtageren. Se diplomatisk kurer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.