Giro, system til overførsel af penge fra en konto til en anden uden anvendelse af kontanter. Kendes især fra postvæsenet (postgiro). De første girobanker, som opstod i Europa i 1500-1600-t., oprettedes af myndighederne for med bl.a. officielt fastsatte vekselkurser at skabe mindre risikofyldte betalinger og dermed lette handelen.