apparatteknik

Apparatteknik, (af lat. apparatus, afledn. af apparare, af ad- og parare 'indrette' og teknik), tværfagligt område inden for ingeniørvidenskab, som omhandler udvikling og konstruktion af apparater. Dagligdags eksempler er telefon, fjernsyn og stereoanlæg. I industrien, på laboratorier og hospitaler anvendes specialiserede apparater til måling, analyse og diagnostik. Industrielt design, mekanisk konstruktion, elektronikkonstruktion samt produktions- og testplanlægning indgår i fagområdet. Ligeledes omfattes de krav, der normalt indgår i en moderne produktion og distribution. Et apparat skal kunne betjenes sikkert og hensigtsmæssigt, og dets funktion skal være pålideligt i det miljø, hvori det anvendes: I støv og regn, i eksplosionsfarlige områder, ved høje temperaturer, og hvor der er vibrationer og stød. Apparatets funktion må ikke forstyrres af almindeligt forekommende elektromagnetiske felter, og det må ikke selv udsende felter over en given størrelse (elektromagnetisk kompatibilitet, EMC). Endelig skal et apparat kunne produceres rationelt og konkurrencedygtigt, og de materialer, der indgår i det, skal i visse tilfælde kunne genbruges, når det kasseres.

Visse apparater skal opfylde nationale og internationale normer, inden de må frigives til almindelig brug. Se også EMC-beskyttelse og DEMKO.