Jordforbindelse, jording, galvanisk forbindelse mellem et elektrisk apparat og jord, normalt fremført som en ekstra ledning sammen med faseledningerne og nulledningen; ved enfasede forsyninger benyttes trebenede stik og stikkontakter. Jordforbindelse benyttes først og fremmest af sikkerhedsgrunde til at forhindre overfladen på fx et elektrisk komfur i at få farlig spænding i tilfælde af isolationsfejl. Forbindelsen vil i den slags tilfælde medføre en strøm, som bevirker afbrydelse af elektricitetsforsyningen ved overbrænding af en sikring, ved HPFI-afbryder eller ved anden form for beskyttelse. Jordforbindelsen i en installation har oftest form af en leder, som fra en jordelektrode føres rundt til de apparater, der kræver beskyttelse. Denne leder må ifølge sagens natur ikke kunne afbrydes. Jordforbindelser anvendes også til at angive referenceværdien nul for elektrisk potentiale og til at fastholde elektriske måleinstrumenters potentiale uafhængigt af målesignal og omgivelser.