Gennemstilling, sammenkobling af to linjer til én telefonforbindelse gennem en telefoncentral. I de manuelt betjente telefoncentraler blev sammenkoblingen foretaget af telefonister, der manuelt stillede den kaldendes ledning igennem til en anden telefonabonnent eller en anden centrals telefonister. I det automatiserede telefonnet sker gennemstilling automatisk på basis af analyser af det kaldte nummer. Se også PABC.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.