Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sampling

Oprindelige forfattere CRLa og Rits Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/25208/=ud_a_194944.mp3?revision=1

sampling, (eng. 'udtagning af prøver'), inden for digitalteknologi periodisk måling af et analogt signal, fx spændingen i en mikrofon, med en vis frekvens, samplingsfrekvensen, med henblik på omsætning til digital form.

Sampling af lyde har som audioteknisk proces fundet stor anvendelse inden for populærmusik, hvor discjockeyer og musikere i vid udstrækning arbejder med at bearbejde allerede indspillet lyd. Samplede lyde som fx suk, skrig, fuglefløjt og stortromme kan gøres tilgængelige for en synthesizer og gengives ved at anslå synthesizerkeyboardets tangenter. Især inden for stilarterne hiphop og house er teknikken velegnet til at optage og bearbejde de minimalistiske breakbeats, som så stor en del af musikken er opbygget over.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Charlotte Rørdam Larsen, Mogens Ritsholm: sampling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155072