Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

koaksialkabel

Oprindelig forfatter Hede Seneste forfatter Redaktionen

koaksialkabel, elektrisk kabel bestående af en centerleder omgivet af en yderleder i form af et cirkulært rør eller en flettet metalstrømpe. Yderlederen, der kaldes skærmen, hindrer ind- og udstråling. Mellemrummet mellem lederne er udfyldt med isolerende materiale (dielektrikum), oftest plastic.

Koaksialkabler benyttes fx til kabel-tv-net, datanet og radioteknik; de kan anvendes i et bredt frekvensområde fra dc (jævnstrøm) til GHz-området. Et koaksialkabel beskrives ved en karakteristisk impedans, som afhænger af de fysiske dimensioner og af typen af dielektrikum, samt af signaldæmpningen, som angives i dB per meter.

1. led i ordet koaksialkabel kommer af ko- og afledn. af latin axis 'akse'.

Til mange anvendelser, fx teletransmission, er koaksialkabler erstattet af lyslederkabler, som har mindre dæmpning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Hede: koaksialkabel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107670