Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

satellitkommunikation (Tekniske forhold - Frekvenser)

Oprindelig forfatter P-EK Seneste forfatter Redaktionen

Til satellitkommunikation anvendes kun frekvenser over 30 MHz, idet lavere frekvenser reflekteres delvis af ionosfæren. Mobilkommunikation benytter frekvenser i området 1,5-2 GHz (L-bånd), mens global og regional telekommunikation og satellit-tv benytter følgende frekvensbånd: 4-6 GHz (C-bånd), 11-14 og 17-18 GHz (Ku-bånd) og 28-30 GHz (Ka-bånd).

Frekvenser kan genbruges både i den enkelte satellit og af forskellige satellitter. Det gøres dels ved rumlig separation (adskilte antennestråler), dels ved at benytte forskellig polarisation for signalerne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul-Erik Karlshøj: satellitkommunikation (Tekniske forhold - Frekvenser) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155803