Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

satellitkommunikation (Jordstationer)

Oprindelig forfatter P-EK Seneste forfatter Redaktionen

De første jordstationer benyttede meget store parabolantenner (32 m diameter eller større) og støjsvage forstærkere, der var kølet med flydende kvælstof. Udviklingen med højere satelliteffekt, spotbeam-antenner, støjsvag forstærkerteknik og digital signalbehandling har reduceret størrelsen af jordantenner. I det faste, globale telenet indgår standardiserede jordstationer med antenner fra 16 m ned til 0,6 m diameter. En lille jordstation benævnes VSAT (eng. Very Small Aperture Terminal). Den tekniske udvikling har endvidere gjort det muligt at anvende mobilt udstyr på størrelse med en mobiltelefon.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul-Erik Karlshøj: satellitkommunikation (Jordstationer) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155801